"Den gode overgang til fritidsklubben"
Vi ønsker en samlet overgang af 3.årgang til klubben. Vi samarbejder tæt med SFOen på skolen, for at kunne opnå en tryg og pædagogisk tilrettelagt overgang til klubben.
Vi sender velkommen og introbrev ud til årgangens forældre i januar.
Åbent hus i januar for hele årgangen.
Vi afholder forældremøde for årgangens forældre,her har vi dialog og forventings afstemning i forhold til hvad det vil sige at gå i klub.
Vi afholder "overdragelses møde" med SFO`s personale i forhold til de enkelte børn og grupper. Dette sker i et ressourceperspektiv, hvor vi afdækker de behov der måtte være hos den enkelte og grupperne. Dette for at sikre en positiv og tryg modtagelse af alle.
Vi aftaler besøgsdage i klubben. Dette er hele dage, hvor gruppen har egne SFO pædagoger med.
Vi laver et "overgangs forløb" for 3.årgang frem til sommerferien. Her vil børnene blive guidet til, at kunne bruge klubbens aktiviteter og værksteder. Ligeledes vil vi lave særlige årgangs arrangementer og ture. Dette for at skabe trivsel, tryghed og fællesskab.
Kommunen skriv om når dit barn skal i klub.